UX-specialister anbefaler: “Tal dine brugeres sprog”. Dette kursus lærer dig de grundlæggende udtryk, som en af dine vigtige brugergrupper – din ledelse – anvender, og som er relevante for UX-specialister.
Du kan vinde indflydelse ved at kende og anvende grundlæggende praktiske UX-ledelsesfærdigheder i din UX-rolle, uanset jobtitel.

Du lærer, hvad forretningsmål er, hvordan de hænger sammen med UX-mål, og hvordan de bør styre UX-arbejdet. Du vinder indflydelse ved at forstå den forretningsmæssige relevans af UX og forstå, hvordan du kan påvirke interessenter. Kursus forklarer, hvordan du konkret kan overbevise din organisation om værdien af en brugercentreret designstrategi.

Kurset er relevant for dig som UX-professionel, selv om du ikke stræber efter at blive UX-manager, for selv om du måske ikke interesserer dig for UX-ledelse, kan du være sikker på, at din UX-ledelse interesserer sig for dig.

Figuren viser den brugercentrerede designproces. På dette kursus lærer du blandt andet, hvad du konkret kan gøre for at fremme brugercentrering i din virksomhed

Det lærer du på kurset

Kurset er baseret på indhold fra the International Usability and User Experience Qualification Board (UXQB). Kursustiden bruges til oplæg med quizspørgsmål og praktiske øvelser med plads til erfaringsudveksling og spørgsmål. Ca. 25 % af undervisningen er øvelser, herunder praktiske cases.

Kurset giver en systematisk gennemgang af UX management med fokus på:

  • Udfordringerne i UX ledelse
  • Forretningsudtryk som enhver UX professional bør kende
  • UX management og leadership
  • Sådan skaber du en UX vision og fører den ud i livet
  • Sådan skaber du en god UX kultur
  • UX modenhed
  • Sådan øger du UX modenheden i din organisation
  • Måling af forretningsværdien af UX aktiviteter
  • Risikostyring

Kurset omhandler grundlæggende viden om UX management. Det omhandler ikke generelle ledelsesmæssige færdigheder, som f.eks. konfliktløsning, budgettering og personaleadministration. Det kræver en del praktisk erfaring at være en god UX manager.

Du kan finde hele CPUX-M curriculum her.

Certificering

Efter kurset kan du tage CPUX-M-certifikatet. Testen administreres af det uafhængige certificeringsorgan Certible.

Alle kan deltage i dette kursus og i certificeringstesten. Et CPUX-F certifikat er nyttigt men ikke påkrævet.

Kurset indeholder eksempler på testspørgsmål, så du kan forberede dig bedst muligt til certificeringstesten.
Certificeringstesten er en multiple choice-test med 40 spørgsmål. Testen tager 75 minutter. Hertil kommer 15 minutter, hvis engelsk ikke er dit modersmål, altså i alt 90 minutter. Du skal score mindst 28 point ud af 40 mulige for at bestå certificeringstesten.

Du kan finde et eksempel på en komplet CPUX-M certificeringstest her

Underviser

Underviser på kurset er Elvi Rohde Nissen, der har arbejdet med usability og kravspecificering siden 1997. Hun optræder som ekstern underviser i UX på bl.a. KEA, er bestyrelsesmedlem i UX Danmark og national ekspert i UXQB.

Kurset afholdes på dansk. Læreplan, slides, øvelser og certificeringstest er på engelsk.

Kursusmoduler og priser

Modul 1
1 dages CPUX-M kursus – kr. 2.500

Modul 2
90 min test og certificering – kr. 2.500
(40 multiple choice spørgsmål)

Alle priser er ex moms.

Du kan frit sammensætte modulerne efter eget ønske.
Der gives 20% rabat på certificeringen (modul 2) til medlemmer af UX Danmark.

Forplejning

Trustworks sørger for fuld forplejning under kurset. Der vil være en let morgenmad (boller, frugt og kaffe) samt frokost. Derudover vil der være kage og andre snacks i løbet af dagen.
Er du vegetar eller allergisk over for bestemte fødevarer? Det er intet problem, men giv os venligst besked senest to uger før kursusstart.

Har du spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål angående kurset, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har svaret på et par stykker herunder, men ellers henvender du dig bare til den kursusansvarlige: Elvi Nissen.

Er du forhindret i at deltage i vores kursus i denne omgang? Du er velkommen til at skrive en e-mail til os, og så skal vi nok orientere dig om, hvornår næste kursus er planlagt

Selvfølgelig! For hver to tilmeldinger får I en gratis plads på kurset – altså, 3 for 2. Certificeringen kan vi ikke tilbyde rabat på.

There’s a very good chance. All slides are in English and all tutors speak English. So please get in touch, and we’ll see what we can do.