User Experience and Human Centred Design - Foundation
Kurset er for dig, som gerne vil have grundlæggende kendskab til eller har interesse for brugerinvolvering - og brugercentreret udvikling af it-systemer. Efter kurset kan du få bevis på dine UX-kompetencer (CPUX-F).
Dette kursus tager afsæt i brugerinvolveringsmodellen i ISO 9241-210, som fortolket af UXQB. Du får en grundlæggende indføring i usability og user experience - som hjælper dig med at skelne mellem behov, krav og løsning.
Den brugercentrerede designproces
Modellen kommer fra ISO 9241-210 og beskriver den iterative proces for brugercentreret design. De gyldne trin viser, hvor dette kursus fokuserer.
Det lærer du på kurset
På 2½-dages kurset lærer du gennem lektioner og praktiske øvelser, hvad der ligger bag udtryk som:
- Grundlæggende udtryk og begreber inden for usability
- Forståelse for og definition af brugskontekster
- Fremgangsmåde ved analyse, observation, interview, personas, scenarier, brugerprofiler, brugermodeller
- Specifikation af brugerbehov
- Opstilling af præcise kvalitative og kvantitative krav til usability
- Beskrivelse af interaktion
- Fremgangsmåde ved brugercentreret design, low- og high-fidelity prototyper, dialogprincipper, heuristikker, retningslinjer, gode fejlmeddelelser
- Usabilitytest og andre evalueringsmetoder
- Procesledelse og anvendelse af metoder
- Procesmodel for brugercentreret design
Certificering
CPUX-F
Kurset er baseret på læseplanen for CPUX-F fra International Usability and User Experience Board (UXQB) og kan afsluttes med certificering. Testen administreres af det uafhængige certificeringsorgan Certible.
Hvem er kurset til?
Alle der har en interesse i UX/brugerinvolvering og i at lave en løsning, der faktisk løser dine brugeres behov. Fx user researchere, kravstillere, forretningsanalytikere, projektledere, front-end udviklere og andre, der vil samarbejde med brugere om udviklingsprojekter for at samle, strukturere og validere deres egentlige krav og kommunikere dem til projektteams til implementering.
Moduler og priser
Modul 1: 2½ dages CPUX-F kursus
kr. 15.000
Modul 2: 90 min certificeringstest (40 multiple choice spørgsmål)
kr. 2.500
Alle priser er ex moms. Der gives rabat på certificeringen (modul 2) til medlemmer af UX Danmark.
Program
Dag 1
- Kursus - del 1
Dag 2
- Kursus - del 2
Dag 3
- Formiddag: Kursus - del 3
- Eftermiddag: Certificeringstest (90 minutter til 40 multiple choice opgaver)
Kurset vil blive afholdt på dansk, men med engelsk materiale - og testen skal gennemføres på engelsk.
Underviser
Rasmus Frandsen
Underviser på kurset er Rasmus Frandsen, der har arbejdet med usability og forretningsanalyse siden 2007. Kurset afholdes på dansk. Læreplan, slides, øvelser og certificeringstest er på engelsk.
Forplejning
Trustworks sørger for fuld forplejning under kurset. Der vil være en let morgenmad (boller, frugt og kaffe) samt frokost. Derudover vil der være kage og andre snacks i løbet af dagen. Er du vegetar eller allergisk over for bestemte fødevarer? Det er intet problem, men giv os venligst besked senest to uger før kursusstart.
Har du spørgsmål?
Spørg endelig Rasmus Frandsen hvis der er noget vi ikke har afdækket. Her er svar på det vi oftest får spørgsmål om.
Kan jeg tage certificeringstesten hos jer, selvom jeg ikke har taget jeres kursus?
Ja. Du kan sagtens nøjes med modul 2.
Hvornår kommer det næste kursus?
Næste Foundation kursus er planlagt til foråret 2027. Du er velkommen til at sende os en e-mail, og så skal vi nok orientere dig, når der kommer en nærmere dato.
Kan vi få rabat, hvis vi er flere kolleger, der tager kurset samtidig?
Selvfølgelig! For hver to tilmeldinger får I en gratis plads på kurset - altså, 3 for 2. Certificeringen kan vi ikke tilbyde rabat på (men medlemmer af UX Danmark får rabat gennem den forening).
Any chance of getting taught in English?
There’s a very good chance. All slides are in English and all tutors speak English. So please get in touch, and we’ll see what we can do.
Tilmeld dig kurset
Skriv til Rasmus, der er ansvarlig for kurset, hvis du gerne vil reservere en plads.
Rasmus Frandsen
Kursusansvarlig
