Anlæg og infrastruktur
Sektorer

Anlæg og infrastruktur

Infrastruktur imellem stabilitet og transformation

Sektoren spænder bredt: fra drift af kritisk jernbane- og energiinfrastruktur til store anlægsprojekter inden for vedvarende energi og konstruktion. Fælles for dem alle er, at driften ikke må stoppe, og at projekterne har mange komplekse afhængigheder og reelle samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, hvis de fejler.

Den grønne omstilling har sat skub i anlægssiden med voksende porteføljer af komplekse projekter fra projektering og anskaffelse til konstruktion, drift, vedligehold og dekommissionering. Infrastruktursektoren er i gang med parallelle omstillinger. Jernbanenettet omlægges til en ny digital IT-infrastruktur med ERTMS, og forsyningsvirksomheder skal modernisere kritiske systemer som SCADA, ERP, EAM, EDMS, BIM og datahub-systemer, der er svære at udskifte, men nødvendige at forny. Oven i det kommer skærpede krav til cybersikkerhed fra NIS2, BEK 820/819/821 og EU's forsyningsdirektiver, der stiller krav til beredskab og dokumentation i alle led.

Alt dette kræver mere end teknisk viden at håndtere. Det kræver forretningsforståelse, regulatorisk indsigt og evnen til at drive komplekse forandringsprocesser i organisationer, der ikke har råd til at stå stille.

Tommy Sørensen

Tommy Sørensen

Partner & Project Manager

Kontakt

Med AI som en ny og vigtig accelerator bliver kravet til datakvalitet en endnu vigtigere forudsætning for at udnytte det fulde potentiale af de store datamængder, der er til rådighed og indsamles.

Derfor bliver datakvalitet og datagovernance et fundament, som alle i sektoren skal have styr på. Ingen AI-løsning løser et datakvalitetsproblem; den forstærker det.

Det leverer vi

Digitalisering af anlæg og projektporteføljer

Anlægsprojekter inden for vedvarende energi og infrastruktur er vokset markant i kompleksitet, og det stiller nye krav til dokument- og informationsstyring, standardisering og samarbejde på tværs af leverandører, ingeniører og projektparter. Vi har hjulpet nogle af de største energiudviklere og producenter med at implementere nye standardiserede dokumenthåndteringssystemer på tværs af deres organisationer og bistået med BIM-implementering i konkrete anlægsprojekter og i linjen som fx Engineering, Procurement og Operations - herunder etablering af Common Data Environments (CDE), modelbaseret koordinering og LOD-styring efter ISO 19650, med digital twin som perspektiv for aktivernes fulde livscyklus. Alle programmer krævede tilpasning til industrielle standarder, kvalitets- og valideringsprocesser (QA/QC), forankring af nye arbejdsgange via træning, stram interessentstyring og koordination af parallelle projektspor.

Systemmodernisering under drift

Udskiftning af kritiske systemer som datahub, SCADA, ERP, EAM, ESDH og BIM stiller særlige krav, fordi produktionen ikke kan sættes på pause under implementeringen. Vi har bistået forsyningsvirksomheder med netop denne type modernisering og kender de afhængigheder og risici, der skal håndteres undervejs. Vores tilgang er forretningsdrevet og operationel og sikrer, at nye systemer anskaffes og udrulles kontrolleret og kan drives og videreudvikles af organisationen selv. Vi understøtter overgangen fra projekt til drift med kompetenceudvikling og organisatorisk klargøring, så ansvaret kan overtages med tryghed.

Compliance og cybersikkerhed

Sektoren er underlagt en kombination af EU-direktiver og nationale bekendtgørelser med konkrete krav til beredskab, cybersikkerhed og risikostyring. Vi rådgiver om NIS2, CER-direktivet, IEC 62443, ISO 27001, 27301 og 22301 og omsætter de regulatoriske krav til konkrete handlinger - fra gap-analyse og risikobillede til investeringsplan og implementering, med risikostyring efter ISO 31000. Vi integrerer sikkerhed og beredskab i systemimplementeringer fra starten: ved implementering af forretningskritiske kernesystemer udvikler vi Business Continuity Plans, Technical Recovery Plans og GDPR-frameworks og fastsætter krav til kryptering, systemlogning og tredjepartsaudit. Vi kender den kompleksitet, der opstår, når IT- og OT-krav skal løses i sammenhæng.

Grøn omstilling og datagrundlag

For at lykkes med den grønne omstilling stilles nye krav til digitalisering og data, hvor datagovernance og et solidt datagrundlag er en forudsætning for succes. Digitalisering skal understøtte sektorkobling, energieffektivitet og klimalovens mål, og det kræver en moden it-arkitektur og datastyring, der kan bære det. Vi sikrer, at IT-løsninger understøtter den grønne omstilling frem for at fungere parallelt med den.

Effektivt i en kompleks virkelighed

En klassisk konsulenttilgang slår ikke til i en sektor, hvor systemer ikke kan tages ud af drift, hvor vedligehold er nødvendigt, regulering er obligatorisk og anlægsprojekter løber over år med mange interessenter. Det kræver evnen til at eksekvere i et komplekst miljø med mange fagligheder, kulturer og deadlines, og det kræver konsulenter, der kender sektoren indefra.

Vi rekrutterer løbende fra sektoren, deltager i netværk med nøgleaktører og følger den internationale udvikling tæt - bl.a. gennem deltagelse i konferencer som WindEurope og RailCPH. Det giver en sektorindsigt, vi bringer direkte ind i hvert projekt. Vi arbejder med ledende teknologileverandører og platformspartnere som Autodesk samt andre internationale software- og infrastrukturspecialister og har erfaring fra projekter på tværs af Danmark og internationalt. Vores program- og projektledere arbejder med etablerede metoderammer som Prince2, PMI og SAFe og tilpasser dem til den kontekst og kompleksitet, det enkelte projekt kræver. Vi arbejder altid som en integreret del af jeres team og tager ansvar for, at løsninger ikke kun designes og eksekveres korrekt, men også implementeres, fungerer i praksis og kan drives videre, når projektet er afsluttet.

Cases

Stort europæisk energiselskab

Migrering fra SAP ECC til SAP S4/HANA

Læs casen

Hvem du arbejder med, betyder alt.

Vi arbejder aldrig kun for vores kunder, men altid med dem. Lad os høre, hvad der fylder.

Tommy Sørensen

Tommy Sørensen

Partner & Project Manager

Hvem du arbejder med, betyder alt.

Vi arbejder aldrig kun for vores kunder, men altid med dem. Lad os høre, hvad der fylder.

Tommy Sørensen

Tommy Sørensen

Partner & Project Manager