Life Science · Førende global medicinalvirksomhed

M&A-integration af tre fill & finish-sites ind i ét globalt IT-landskab, mod uret

Førende global medicinalvirksomhed

Udvalgte discipliner

M&A-integrationIT-infrastrukturQMSGovernanceTechnical Program ManagementEnterprise-platforme

Kompetencer

Projekt- og programledelseForretningsanalyse

Udfordring

En af verdens største lægemiddelproducenter opkøbte tre fill & finish-fabrikker fra en kontraktproducent (CDMO) og skulle integrere dem i sit globale IT-landskab og sine standarder. Integrationen berørte hele systemlandskabet: netværk, hosting, collaboration og enterprise-platforme. Cut-over skulle ske inden for et planlagt produktionsstop på blot ni dage pr. site, et fast vindue hvor alt skulle lande korrekt, så produktionen kunne genoptages til tiden. Kompleksiteten blev forstærket af en markant lavere dokumentationsstandard fra den opkøbte virksomhed. Baseline for IT-landskabet var reelt en black box, hvilket gjorde validering og kvalificering af systemer og infrastruktur næsten umulig inden for TSA-exit-deadline.

Tilgang

Vi ledte infrastruktur- og QMS-workstreams og var ansvarlige for at få det overordnede tekniske løsningsdesign til at fungere. Det omfattede IAM/AD-design og at få arbejdsprocesser og workflows til at virke i et setup med to adskilte netværk, hvor legacy-produktionssystemer og corporate-systemer som SAP af cybersikkerhedshensyn ikke måtte forbindes. Vi etablerede governance for hele forløbet, planlagde cut-over i detaljen og styrede afhængighederne på tværs af systemerne, så hvert site kunne gå live inden for det stramme vindue. Vi var aktive deltagere i projektet, ikke rådgivere på sidelinjen.

Værdi

  • Cut-over på alle tre sites gennemført inden for det planlagte ni-dages produktionsstop, så produktionen kunne genoptages til tiden.
  • Et valideret og kvalificeret grundlag etableret fra en udokumenteret black box og bragt i mål inden for TSA-exit-deadline.
  • Sikkerhedsniveau og standardisering på de tre nye sites løftet til koncernens globale krav.
  • Ét fælles styringsgrundlag, der holdt lokale og globale teams alignet gennem forløbet.

Vi taler ikke om forandring

Vi skaber den sammen. Lad os høre om jeres udfordringer.

Nicolas de Teilmann

Nicolas de Teilmann

Partner, Life Science Lead & Senior Management Consultant

Vi taler ikke om forandring

Vi skaber den sammen. Lad os høre om jeres udfordringer.

Nicolas de Teilmann

Nicolas de Teilmann

Partner, Life Science Lead & Senior Management Consultant