Kompetencer

Forretnings­analyse og UX

Bind behov, beslutninger og løsninger sammen

De bedste løsninger kræver, at forretningens ambitioner og brugernes virkelighed mødes og forenes i samme løsning. Men vi ser stadig projekter, hvor strategi og implementering lever hver deres liv - og hvor brugerne først bliver relevante, når løsningen næsten er færdig. Det er her, det går galt.

Vores erfaring er, at reelle behov sjældent kan fastlægges i enrum. De skal opdages, udfordres og kvalificeres i samarbejde med både de mennesker, der kender forretningen, træffer beslutningerne, bygger løsningen, og dem der skal bruge den. Derfor arbejder vi tæt sammen med organisationen for at forstå, hvad der ønskes, hvad der faktisk skaber værdi, og hvad der risikerer at spænde ben.

Hos os er forretningsanalyse og UX ikke faser; det er discipliner, der binder det hele sammen fra idéfase til implementering. Vi arbejder i krydsfeltet mellem forretning, mennesker og teknologi og sikrer, at løsninger understøtter forretningsstrategien, men også fungerer for dem, der skal bruge løsningerne.

Elvi Nissen

Elvi Nissen

Thought Leader Partner & Senior UX Specialist

Kontakt

Hvis du ikke forstår, hvad mennesker ønsker at opnå, altså deres mål og opgaver, og det miljø de udfører dem i, så bygger du næsten altid det forkerte - uanset hvor god din løsning er på papiret.

Reel værdi for jeres forretning

Vi er særligt gode til at skabe et rum, hvor forretning, brugere og udviklere sammen opnår en fælles forståelse, før løsningen defineres. Det lyder enkelt, men det er her, de fleste projekter enten lykkes eller fejler. Når alle arbejder ud fra den samme forståelse, bliver krav skarpere, prioriteringer bedre og løsninger mere holdbare.

Vi afklarer mål, behov og kontekst - men vi stopper ikke der. Vi faciliterer workshops, tester hypoteser og visualiserer arbejdsprocesser og brugerrejser, så viden bliver konkret og handlingsbar. Undervejs oversætter vi indsigter til krav og beslutningsgrundlag, der giver mening for både forretning og udvikling.

En typisk leverance fra Trustworks kan være alt fra forretningsmodellering, kravspecificering og brugerrejser til facilitering af design sprints, usability tests eller etablering af et solidt beslutningsgrundlag for videre udvikling. Uanset formatet er målet det samme: at skabe løsninger, der ikke bare er rigtige i teorien, men bliver en værdifuld oplevelse for de mennesker og organisationer, der skal bruge dem.

Vi ved, hvilke metoder der virker, når det handler om at forstå mennesker og forretning, og hvordan vi kvalificerer og kommunikerer behovene til vores kunder, så vi i fællesskab kan bygge løsninger, der skaber reel værdi for deres forretning.

Marie Dorthea Sørensen

Marie Dorthea Sørensen

Business Architect Lead

Det leverer vi

Behovsafdækning og beslutningsgrundlag

Vi afdækker mål, behov, rammer og berørte parter og gør antagelser og uenigheder synlige. I får et fælles beslutningsgrundlag, som gør det lettere at afgrænse opgaven og prioritere det, der betyder mest.

Kravspecifikation og kravstyring

Vi omsætter forretnings- og brugerbehov til prioriterede krav, acceptkriterier og relevante kvalitetskrav og skaber sporbarhed tilbage til de behov og regler, kravene udspringer af. Det giver leverandører og udviklingsteams et tydeligere grundlag at arbejde efter og gør det lettere at vurdere konsekvenserne, når krav ændrer sig.

Brugerindsigt og UX-design

Vi undersøger, hvordan mennesker faktisk oplever, arbejder og handler i den nuværende situation. Indsigterne omsætter vi til designprincipper, brugerrejser og løsningskoncepter, som gør brugerbehov konkrete og anvendelige i projektets beslutninger.

Co-design, prototyper og brugertest

Vi involverer brugere, forretning og tekniske fagligheder i co-design, visualiserer mulige løsninger og tester prototyper tidligt. Det giver mulighed for at opdage uklarheder og uhensigtsmæssige valg, mens de stadig er forholdsvis enkle at ændre.

Brugerrejser og procesdesign

Vi kortlægger den samlede rejse og de processer, roller og kontaktpunkter, der får den til at fungere. Det skaber et fælles billede af, hvor oplevelsen og arbejdsgangene kan forbedres, og hvor en ændring ét sted får konsekvenser et andet.

Case

Rigspolitiet

Anskaffelse af samlet disponerings­løsning - POL-DISP

Læs casen

Hvad fylder hos jer lige nu?

Vi hjælper med at gøre komplekst arbejde mere konkret, brugbart og menneskeligt. Skriv til os. Så tager vi en snak om det.

Rasmus Frandsen

Rasmus Frandsen

Business Architect

Hvad fylder hos jer lige nu?

Vi hjælper med at gøre komplekst arbejde mere konkret, brugbart og menneskeligt. Skriv til os. Så tager vi en snak om det.

Rasmus Frandsen

Rasmus Frandsen

Business Architect