Mød en trustworker: Forretningsanalytikeren Emilie

Hvem er bedst til at beskrive, hvordan en trustworker er? En trustworker! I dette interview kan du møde Emilie – en forholdsvis ny spiller inden for forretningsanalyse. Emilie har fra dag ét haft en stor lyst til at udvikle sig, og dét har gjort læringskurven stejl.

Læs med og få et indblik i, hvordan det er at være forretningsanalytiker hos Trustworks fra Emilies perspektiv.

Fra nyuddannet til forretningsanalytiker

“Jeg er uddannet i IT, læring og organisatorisk omstilling fra Aalborg Universitet. Da jeg hørte om Trustworks for første gang under mit studie, var jeg nysgerrig på at høre mere. En konsulentvirksomhed, som ikke kun måler og vejer konsulenten i KPI’er, men i stedet vægter vidensdeling og et stærkt teamwork højt – dét var en arbejdsplads, som jeg kunne se mig selv i. Den 1. november havde jeg første dag hos Trustworks – og det var begyndelsen på en spændende og lærerig rejse.”

Fuld fart frem i hverdagen

”Jeg kom helt nyudklækket fra Aalborg Universitet, og der var meget, som jeg skulle lære – både min nye rolle som forretningsanalytiker, og dét at være konsulent. Jeg har været på både interne og eksterne kurser, som har givet mig en større forståelse for rollen som konsulent og for det faglige felt, som jeg er trådt ind i. Fordelen er, at jeg hele tiden har kombineret teori med praksis.

Jeg kom allerede på et projekt med et par kollegaer efter cirka to uger. I starten kunne jeg godt føle mig på dybt vand, men aldrig på en negativ måde, da jeg altid har haft mine kollegaer bag mig – hvilket jeg stadig har den dag i dag.

Mine kollegaer, som jeg er på projekt med, har faglig baggrund inden for hhv. projektledelse og løsningsarkitektur. Dét, at de kommer med forskellige baggrunde, har været en stor fordel for mig. På denne måde har jeg tydeligere kunnet forstå min egen rolle, og hvad jeg kunne bidrage med af kompetencer til projektet. Jeg er naturligvis også løbende i kontakt med mit eget team, hvor jeg får gode input fra dem.”

Et team af multikunstnere

”Mit eget team består af en masse ”multikunstnere”, fordi vi er en blanding af mange baggrunde og erfaringsgrundlag. Nogle af mine kollegaer er mere teknisk funderede, og andre er mere specialiserede inden for eksempelvis UX eller strategisk design, hvilket skaber nogle fede dynamikker og diskussioner.
Fællesnævneren er vores evne til at forstå og formidle de behov/krav, som en IT-løsning skal løse eller understøtte i samspillet med den organisation, som systemet skal leve i. På denne måde sørger vi for at bidrage til udvikling af holdbare løsninger, som løser de rigtige behov.

Som forretningsanalytiker agerer jeg typisk bindeled mellem it og forretning. Jeg går til mine arbejdsopgaver på en problemløsende og nysgerrig måde. Det indebærer alt fra interviews til behovsafdækning og kravspecificering. Nedenstående er derfor blot eksempler på arbejdsopgaver for os, som beskæftiger os med forretningsanalyse.

Typiske arbejdsopgaver

  • Afholdelse af workshops
  • Udarbejdelse af use cases og user stories
  • Behovsanalyse
  • Procesmodellering
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer

I løbet af en arbejdsuge er jeg typisk ude fysisk hos kunden to dage om ugen og hos Trustworks resten af tiden. Jeg oplever en stor fleksibilitet, da jeg også har mulighed for at arbejde hjemmefra. Personligt foretrækker jeg at tilbringe meget tid på kontoret for faglig sparring, men også fordi jeg er meget social, og jeg har det virkelig godt med mine kollegaer.”

Kultur der favner bredt

”Trustworks rummer mange forskellige typer af mennesker og fagligheder. Nogle har lige taget hul på deres karriere, mens andre har været i branchen i 40 år. Nogle lever ungdomslivet, mens andre er gift på 30. år. Vores forskelligheder er blot en styrke for vores team.

Hos Trustworks har jeg fra starten af mærket en stor lyst til at spille hinanden gode og en oprigtig interesse i hinanden. Vi er gode til at møde hinanden dér, hvor vi hver især er.
Selvom det på mange punkter var overvældende for mig at starte helt ny og grøn som konsulent, så har der altid været stor forståelse for, at der er nogle ting, jeg kan – og andre ting jeg først skal til at lære. Så længe lysten og nysgerrigheden er der, så er der ingen grænser for den mængde af viden og erfaring, som jeg kan suge til mig.

Hvis jeg skal beskrive Trustworks i sin helhed med tre ord, så bliver det ’tryg’, ’social’ og ’udviklende’.”:

1. Tryg

”Jeg har været tryg hele vejen igennem. Selvom jeg ikke længere er ny, føler jeg dagligt en kæmpe opbakning fra hele Trustworks og baglandet. Jeg tror på, at vi tager den tryghed og tillid med til vores kunder, hvilket i mine øjne må have en positiv effekt.”

2. Social

”Jeg elsker at være social, og hos Trustworks har jeg alle muligheder for at tilvælge det. Vi er faglige kollegaer kombineret med en stor lyst til at ville hinanden socialt. Vi har spontane fredagsbarer, filmaftener, sportsarrangementer, teamarrangementer og fester.”

3. Udviklende

”Når jeg ser tilbage på min første dag den 1. november 2021, kan jeg ikke begribe, hvor meget jeg har lært. Tiden er fløjet afsted, mit mindset har ændret sig, min viden og forståelse for projekter er allerede nået et niveau, som jeg ikke havde troet, at jeg ville nå så hurtigt. De kurser, som jeg har deltaget i, har jeg haft mulighed for at sætte i spil i mine projekter – og dét er givende. Det en stor personlig sejr for mig.”

Blå bog

  • Navn Emilie Kent

  • Alder 27

  • Stilling Forretningsanalytiker / Business Architect
  • Uddannelse Cand.it fra Aalborg Universitet

  • Ansat i Trustworks siden november 2021

”Fællesnævneren er vores evne til at forstå og formidle de behov/krav, som en IT-løsning skal løse eller understøtte i samspillet med den organisation, som systemet skal leve i. På denne måde sørger vi for at bidrage til udvikling af holdbare løsninger, som løser de rigtige behov. ”

Emilie
TW bomærke

Mere om Trustworks

Bliv klogere på hvilket slags konsulenthus Trustworks er ved at se vores kulturvideo.

Har du lyst til en uforpligtende kaffe? Send os en mail.

Læs også portrættet af Thomas Gammelvind for at høre en af stifternes visioner med og for Trustworks – eller portrættet af IT-arkitekten Mathias.