Økonomispecialist
Har du indgående erfaring med bogføring?
Trives du med tal, systematik og deadlines?
Har du flair for proces, digitalisering, økonomisystemer og måske BI-værktøjer?
Og har du lyst til at udvikle dig mod en mere sparrende, analytisk og rådgivende rolle internt i en organisation?
I dag varetages de fleste af vores økonomiopgaver ude af huset. I kraft af øget behov, vækst og kompleksitet, ønsker vi nu at forankre flere af disse i huset.
Vi søger derfor en økonomiprofil med nogle års erfaring, der både kan sikre den daglige drift inden for løn, bogføring og fakturering – og som samtidig har blik for, hvordan digitale løsninger kan optimere vores processer i et samarbejde. Det er derfor vigtigt at du sætter pris på et godt samarbejde og samtidig kan styre dine egne opgaver. For den rette kandidat er der på sigt mulighed for at udvikle sig ind i en Business Controller-rolle og blive en central sparringspartner for Direktionen og forbindelsesleddet til vores revisor. Vores primære økonomistyringssystemer er e-conomic, egenudviklet ERP, Danløn, Pleo og bankintegrationer.
Et anderledes konsulenthus baseret på tillid og høj faglighed
Trustworks er et konsulenthus beliggende i hjertet af København. Vi har siden 2014 ydet rådgivning og kvalitative konsulentydelser i samarbejde med vores kunder, hvor vi tilbyder at drive digitale transformationer, definere deres IT- og forretningsarkitektur og implementere komplekse løsninger.
Vi er en scale-up virksomhed, hvilket betyder at vi igennem de sidste 3 år har gennemført en medarbejdervækst på over 200%. Vi er lige nu 130 Trustworkere.
En bred rolle af ansvar og opgaver fra starten
- Du skal sikre korrekt og rettidig bogføring (indledningsvist i samarbejde med vores nuværende bogholder)
- Du skal drive og igangsætte proces for og indhente rettidige informationer i organisationen til brug for korrekt bogføring herunder udgiftsbilag, fakturering internt som eksternt
- Håndtere fakturering, debitorstyring og rykkerprocesser
- Ansvar for løbende lønadministration
- Vedligeholde og udvikle vores digitale økonomi- og ERP-systemer
- Bidrage til effektivisering og automatisering af fremtidige processer
- Adhoc status eks. i forbindelse med årsregnskab el. lignende
På sigt vil du også få ansvar for
- Økonomisk analyse og rapportering
- Budgetopfølgning og forecast
- Understøtte ledelsen med controlling og beslutningsgrundlag
Hvem er du?
Vi forestiller os at du har 3-5 års erfaring fra en lignende rolle indenfor bogholderi, løn og fakturering.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til økonomisystemer som fx e-conomic, Danløn, Pleo og bankintegrationer og naturligvis MS Office.
Du kan godt lide at have gode mennesker omkring dig og at kommunikere om dit eget arbejde løbende.
Din uddannelse er underordnet, så længe du kan leve op til de fleste af de beskrevne opgaver.
Trustworks tilbyder
- En stilling med ansvar fra dag ét – og gode udviklingsmuligheder på sigt
- Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Mulighed for at præge økonomiprocesser og -digitalisering
Ikke mindst tilbyder vi en rummelig og fleksibel kultur med højt til loftet og fokus på at levere værdi hos vores kunder. Vi har en solidarisk tilgang til hverdagen, hvilket betyder at vi løfter i flok og hjælper hinanden til at blive bedre.
Vi afholder masser af sociale arrangementer som, fredagsbar, champagnesmagning, klatre-, og padel-arrangementer, strikkeklub, cykling, løb og meget mere. Ikke mindst tager vi alle på en udlandstur én gang om året.

Our Culture
Trustworks DNA is defined by the people who work here.
Together we live and develop our culture and our reason for being.
Do also check out the interviews with a few of our consultants.
Vi glæder os til, du bliver en del af os
Vi håber, at du vil være en del af Trusworks, så send din ansøgning via knappen herunder.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Managing Partner og CFO, Tobias Kjølsen på tlf.: +45 2366 5345.