Seniorudvikler

Kunne du tænke dig at blive en del af et særdeles empatisk og alternativt rådgivende konsulenthus indenfor digitalisering, baseret på høj faglighed og tillid – alt sammen i øjenhøjde med vores kunder?

Elsker du at være en del af et godt kollegaskab, hvor vidensdeling og samhørighed er i fokus?

Trustworks vokser, fordi vi i stigende grad er efterspurgte hos vores kunder. Derfor søger vi nu en passioneret Senior Udvikler, der mestrer programmering på højt niveau og som har erfaring med komplekse systemer og integrationer. Som Senior Udvikler deltager man i kundeleverancer og arbejder i en konsulentrolle med og hos kunder hver dag indenfor de 4 fokusområder: grøn omstilling, fremtidens finansielle sektor, offentlig digitalisering samt pharma/life science.

I Trustworks er vi lige nu godt 70 ansatte, hvoraf 15 arbejder med arkitektur, integration og udvikling.

Den ideelle kandidat bidrager til udviklingen af vores kunders kritiske systemer og har særligt fokus på at skabe løsninger, der løser reelle forretningsbehov og som minimerer kompleksitet og forretningsmæssig risiko.

Vores værktøjskasse indeholder elementer som Event Modeling, CQRS, Event Sourcing, Autonomous Components, Event Driven Architecture, Enterprise Integration Patterns (EIP), Domain Driven Design og lignende moderne tilgange.

Vi er baseret på tillid, empati og høj faglighed

Trustworks er et konsulenthus beliggende på Kultorvet i København i spritnye lokaler. Vi har siden 2014 ydet rådgivning og kvalitative konsulentydelser i samarbejde med vores kunder. Vores vision er at blive det mest tillidsvækkende IT-konsulenthus i markedet.

Med din rummelighed, empati og lyst til at samarbejde, bliver du en naturlig del af teamet og virksomhedens kultur. Vores tilgang til verden kan beskrives med tre ord: ambitiøst, ydmygt og empatisk.
Den ideelle kandidat spiller en central rolle i udviklingen af vores kunders kritiske systemer og har særligt fokus på at skabe løsninger, der løser reelle forretningsbehov og som minimerer kompleksitet og forretningsmæssig risiko.

Dine kernekompetencer og erfaringer

Du har

  • Erfaring med kompleks systemudvikling, integrationer og datakvalitet.
  • Forståelse for valget mellem monolitisk arkitektur, Microservices eller Serverless løsninger, samt begreber som CQRS, Event Sourcing og Eventual Consistency.
  • Erfaring med eller interesse i Domain Driven Design.
  • En stærk interesse for at sætte sig ind i kundens forretning og forretningsprocesser, suppleret med evnen til at udvikle skræddersyede løsninger, der præcist adresserer disse behov, samtidig med at de holder systemets kompleksitet på et minimum.
  • Fokus på at undgå accidental complexity og over-engineering.

Tekniske kvalifikationer

Erfaring med mindst et af følgende programmeringssprog og deres relaterede platforme og frameworks:

  • Java eller Kotlin
  • .NET, specifikt C# eller F#
  • NodeJS med TypeScript eller JavaScript
  • Erfaring med Docker og gerne erfaring med Kubernetes

Personlige egenskaber

  • En stærk analytisk tilgang og evnen til at tænke kritisk.
  • Står ubesværet overfor kunder på alle niveauer.
  • Glimrende kommunikationsevner og evnen til at arbejde tværfagligt.
  • Selvmotiveret og drevet af at skabe kvalitetsløsninger.

Faglig sparring og eget kompetencebudget

Du skal synes, at det er sjovt at arbejde et sted, som ikke har svar på alt, hvor vi ikke er perfekte, men hvor hjerte, vilje og vej er vores vigtigste aktiv.

For at lykkedes i Trustworks skal du udvise rummelighed, empati og lyst til at samarbejde med kolleger, som ikke nødvendigvis ligner dig selv. Vi er en samling af mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde og kompetencer, og vi interesserer os for hinanden – og glæder os til at byde dig velkommen i flokken.

Vi dyrker arbejdsmiljø, viden, holdånd og udvikling aktivt. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig på ny viden og har lyst til at fortsætte din egen udvikling, hvor du gerne bidrager til, at tingene forbedrer sig løbende til din egen, Trustworks’ og kundernes fordel. Du udvikler dig både gennem kundeopgaver, faglig sparring fra dine kolleger, gennem efteruddannelse og certificeringer, som du selv vælger ud fra dit personlige kompetencebudget.

En fleksibel arbejdsplads hvor alle løfter i flok

Som “Trustworker” bliver du en del af en rummelig og fleksibel kultur med højt til loftet og fokus på at levere værdi hos vores kunder. Vores kunder engagerer sig med én eller flere Trustworkere, men får i praksis adgang til alle Trustworkeres kompetencer. Det er sådan, vi mener, at vi kan gøre noget ekstra for vores kunder, når vi løser projekter; og sådan vi gør en forskel. Vi tror nemlig fuldt ud på, at vi alle kan gøre en forskel som konsulenter, uanset erfaringsniveau. Derfor er vores bonusordning også solidarisk.

Our Culture

Trustworks DNA is defined by the people who work here.
Together we live and develop our culture and our reason for being.

Do also check out the interviews with a few of our consultants.

Vi glæder os til, du bliver en del af os

Send dit CV til career@trustworks.dk og skriv kort om din motivation for at søge. Du er også velkommen at kontakte Arne Winther på tlf. 3020 1021, hvis du har spørgsmål til jobbet eller om Trustworks som arbejdsplads.