Projektledere til værdiskabende konsulentopgaver

Har du indgående erfaring med digital projektledelse, som skaber værdi? Brænder du for at styre og lede IT-projekter for vores mange forskellige kunder? Savner du at være i et konsulenthus, hvor man dagligt sparrer med sine konsulent-kolleger og hvor man løfter opgaverne i samlet flok?

Til vores PL-team, søger vi nye kollegaer, der brænder for at drive digitale transformationer hos vores kunder i et tillidsbaseret samarbejde.

Trustworks vækster, fordi vi i stigende grad er efterspurgte hos vores kunder. Derfor søger vi nu projekledere til at lede og styre projekter og bygge bro mellem forretning og IT – særligt indenfor vores fire fokusområder; grøn omstilling, fremtidens finansielle sektor, offentlig digitalisering samt pharma/life science.

I Trustworks er vi lige nu godt 50 ansatte, hvoraf 11 er projektledere.

Et anderledes konsulenthus baseret på tillid og høj faglighed
Trustworks er et konsulenthus beliggende i hjertet af København. Vi har siden 2014 ydet rådgivning og kvalitative konsulentydelser i samarbejde med vores kunder. Vores vision er at blive det mest tillidsvækkende IT-konsulenthus i markedet. Tillid går begge veje både i forhold til kunden, men også, at vi internt udviser hinanden tillid til, at vi kan løse opgaverne.
Som uafhængige IT-konsulenter, hjælper vi vores kunder med at drive digitale transformationer, definere deres IT- og forretningsarkitektur og implementere komplekse løsninger. Vi arbejder både eksekverende og rådgivende og har mange lange kunderelationer, der sikrer kontinuitet i opgaveløsningen.

Gode personlige skills
Vi forestiller os at du har god erfaring som IT-projektleder – gerne som konsulent, men ikke et krav Derudover ser vi gerne at du mestrer følgende:

  • Forretningsforståelse – du forstår det politiske spil i større organisationer og kan agere deroverfor og samtidig holde løbende kontakt med dine stakeholders.
  • Ledelse – du har en positiv og motiverende fremtræden og pondus til at uddelegere og facilitere opgaver samt styre og lede projekter.
  • Planlægning – dine værktøjer sidder i skabet for en god struktur og tidsplan.
  • Kommunikation – du er en god formidler, både skriftligt og mundtligt – dette gælder eksternt i projekterne hos vores kunder, men i særdeleshed også overfor dine kolleger.

Bred berøringsflade og relationsskabende
Som konsulent kender du kunden godt. Du har en bred berøringsflade og dermed en god indsigt i kundens udfordringer. Med din tillidsfulde personlighed, har du sikkert nemt ved at skabe relationer. Hos Trustworks bliver du ikke målt på at få nye opgaver, men vi arbejder altid på at skabe de nødvendige relationer for kunne rådgive bredt hos de virksomheder vi allerede arbejder hos.

Faglig sparring og eget kompetencebudget
Du skal synes at det er sjovt at arbejde et sted, som ikke har svar på alt, hvor vi ikke er perfekte, men hvor hjerte, vilje og vej er vores vigtigste aktiv.
”I projektlederteamet tilbyder vi en meningsfuld hverdag igennem åbenhed, ærlighed og fleksibilitet i forhold til tiden, som ikke bliver brugt på at arbejde”, udtaler leder Jacob Breindahl.
For at lykkedes i Trustworks skal du udvise rummelighed, empati og lyst til at samarbejde med kolleger, som ikke nødvendigvis ligner dig selv. Vi er en samling af mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde og kompetencer, og vi interesserer os for hinanden og glæder os til at byde dig velkommen til Trustworks.

Vi dyrker arbejdsmiljø, viden, holdånd og udvikling aktivt. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig på ny viden og har lyst til at fortsætte din egen udvikling, hvor du gerne bidrager til, at tingene forbedrer sig løbende til din egen, Trustworks og kundernes fordel. Du udvikler dig både gennem kundeopgaver, faglig sparring fra dine kolleger, gennem efteruddannelse og certificeringer, som du selv vælger ud fra dit personlige kompetencebudget.

En fleksibel og solidarisk arbejdsplads
Som ’Trustworker’ bliver du en del af en rummelig og fleksibel kultur med højt til loftet og fokus på at levere værdi hos vores kunder. Vores kunder engagerer sig med én eller flere Trustworkere, men får i praksis adgang til alle Trustworkeres kompetencer. Det er sådan, vi mener, at vi kan gøre noget ekstra for vores kunder, når vi løser projekter; og sådan vi gør en forskel. Vi tror nemlig fuldt ud på, at vi alle kan gøre en forskel som konsulenter, uanset erfaringsniveau. Derfor er vores bonusordning også solidarisk.

Our Culture

Trustworks DNA is defined by the people who work here.
Together we live and develop our culture and our reason for being.

Do also check out the interviews with a few of our consultants.

Vi glæder os til, du bliver en del af os

Vi håber at du vil være en del af Trustworks, så send dit CV på email og beskriv kort din motivation for at søge.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Breindahl på tlf. +45 3160 0426.

… eller ring til Senior Acquisition Specialist Lars Ole Kruse på 2272 9800.