Projektorienteret løsningsarkitekt

Kunne du tænke dig at blive en del af et særdeles empatisk og alternativt rådgivende konsulenthus indenfor digitalisering, baseret på høj faglighed og tillid – alt sammen i øjenhøjde med vores kunder?

Har du dokumenteret erfaring med IT-løsninger og/eller komplekse digitale transformationer i større eller mindre omfang? Gør din arkitektværktøjskasse dig i stand til at rådgive bredt i teknologi-stacken, og kan du bygge bro mellem IT og forretningen?

Ikke mindst – savner du følelsen af et godt kollegaskab, hvor vidensdeling og samhørighed er i fokus?

Trustworks vokser, fordi vi i stigende grad er efterspurgte hos vores kunder. Derfor søger vi nu løsningsarkitekter til at kunne rådgive strategisk og agere teknisk samarbejdspartner for vores kunder – indenfor vores 4 fokusområder; grøn omstilling, fremtidens finansielle sektor, offentlig digitalisering samt pharma/life science.

I Trustworks er vi lige nu godt 50 ansatte, hvoraf 13 er løsningsarkitekter.

Vi er baseret på tillid, empati og høj faglighed
Trustworks er et konsulenthus beliggende i hjertet af København. Vi har siden 2014 ydet rådgivning og kvalitative konsulentydelser i samarbejde med vores kunder. Vores vision er at blive det mest tillidsvækkende IT-konsulenthus i markedet.

Med din rummelighed, empati og lyst til at samarbejde, bliver du en naturlig del af teamet og virksomhedens kultur. Vores tilgang til verden kan beskrives med tre ord: ambitiøst, ydmygt og empatisk.

Nysgerrighed og passion er dine vigtigste egenskaber
Du har gerne en bred erfaring med værktøjer, som gør dig i stand til at rådgive kunden om f.eks. integrationer, systemudskiftninger, nonfunktionelle trade-offs, løsningsdesign, migrering til cloud.

Du har de grundlæggende kompetencer til at kunne:

  • Facilitere udarbejdelse af non-funktionelle krav
  • Udarbejde as-is og to-be modeller inkl. Roadmap
  • Udarbejde beslutningsoplæg
  • Foretage markedsanalyse
  • Indsamle og omsætte information fra workshops, interviews eller dokumentation til krav og modeller
  • Udarbejde systemkortlægning herunder modellering og beskrivelse
  • Udarbejde domæne- og informationsmodeler i UML eller lignende standarder

Du kender gerne til fx:

  • Test management, ITIL, DevOps og change management
  • Forskellige typer krav og processer (Use case, user stories)
  • Notationsformer (Archimate, UML, BPMN)
  • EA rammeværker (TOGAF, FDA, OIO)
  • Cloud arkitektur (Azure, AWS, Google)
  • Arkitektur i en offentlig kontekst
  • Projektmodeller og projektroller og projektledelse (SaFe, Agile, Prince2)
  • Mange års erfaring er ikke en betingelse, men vi forestiller os, at du i dag arbejder, som (intern/ekstern) konsulent eller måske som selvstændig.

”Som en naturlig del af din personlighed, skal du ud over passion og nysgerrighed for IT også være god til at kunne skabe tillidsbaserede relationer, som er en del konsulentrollen”, udtaler teamleder for Solution Architect teamet, Stephan Jensen.

Faglig sparring og eget kompetencebudget
Du skal synes at det er sjovt at arbejde et sted, som ikke har svar på alt, hvor vi ikke er perfekte, men hvor hjerte, vilje og vej er vores vigtigste aktiv.

For at lykkedes i Trustworks skal du udvise rummelighed, empati og lyst til at samarbejde med kolleger, som ikke nødvendigvis ligner dig selv. Vi er en samling af mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde og kompetencer, og vi interesserer os for hinanden og glæder os til at byde dig velkommen i flokken.

Vi dyrker arbejdsmiljø, viden, holdånd og udvikling aktivt. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig på ny viden og har lyst til at fortsætte din egen udvikling, hvor du gerne bidrager til, at tingene forbedrer sig løbende til din egen, Trustworks og kundernes fordel. Du udvikler dig både gennem kundeopgaver, faglig sparring fra dine kolleger, gennem efteruddannelse og certificeringer, som du selv vælger ud fra dit personlige kompetencebudget.

En fleksibel arbejdsplads hvor alle løfter i flok
Som “Trustworker” bliver du en del af en rummelig og fleksibel kultur med højt til loftet og fokus på at levere værdi hos vores kunder. Vores kunder engagerer sig med én eller flere Trustworkere, men får i praksis adgang til alle Trustworkeres kompetencer. Det er sådan, vi mener, at vi kan gøre noget ekstra for vores kunder, når vi løser projekter; og sådan vi gør en forskel. Vi tror nemlig fuldt ud på, at vi alle kan gøre en forskel som konsulenter, uanset erfaringsniveau. Derfor er vores bonusordning også solidarisk.

Our Culture

Trustworks DNA is defined by the people who work here.
Together we live and develop our culture and our reason for being.

Do also check out the interviews with a few of our consultants.

Vi glæder os til, du bliver en del af os

Send din ansøgning på email og beskriv kort din motivation for at søge.

Du er også velkommen til at kontakte teamleder Stephan Jensen på tlf. 6165 6857.

… eller ring til Senior Acquisition Specialist Lars Ole Kruse på 2272 9800.