Rådgivende og kommerciel udbudskonsulent

Kan du rådgive om samt drive udbudsprocesser i det offentlige med henblik på anskaffelser af nye digitale løsninger? Har du flere års erfaring med bearbejdelse af udbudsmateriale og kunne tænke dig at sætte retningen for et nyt team i en empatisk, ambitiøs og yderst kompetent konsulentvirksomhed?

Trustworks supplerer vores kompetencer indenfor udbud og contract management, og leder i den forbindelse efter en engageret konsulent, som har lyst til at indgå i og udvikle teamet for udbud & contract management.

For den rette kandidat vil der også være en række interne kommercielle aktiviteter at varetage, så som at deltage i udbudsprocesser og tilbudsskrivning, kontraktstyre vores interne kontrakter og agere som BID-manager i relevante tilbud.

Vi er baseret på tillid, empati og høj faglighed
Trustworks er et konsulenthus bosiddende i hjertet af København. Vi har siden 2014 arbejdet for at yde konsulentydelser i øjenhøjde med vores kunder, baseret på tillid og høj faglighed. Vores vision er at blive det mest tillidsvækkende IT-konsulenthus i markedet.

Med din rummelighed, empati og lyst til at samarbejde, bliver du en naturlig del af teamet og virksomhedens kultur. Vores tilgang til verden kan beskrives med tre ord: ambitiøst, ydmygt og empatisk.

Erfaring og passion er vigtigst
Som konsulent i udbud & contract management er du struktureret, detaljeorienteret og kan holde overblikket og få skabt engagement i opgavevaretagelsen.

Du har erfaring og et grundlæggende kendskab til udbud indenfor IT-området – enten som Bid Manager eller udbudskonsulent fra den ene eller den anden side af bordet.

Du har en faglig værktøjskasse, som gør dig i stand til at kunne deltage i kundevendte opgaver og projekter med fokus på anskaffelses- og udbudsrådgivning. Dine værktøjer kan eksempelvis være et eller flere af nedenstående:

  • Sourcing-, indkøbs- og udbudsstrategier
  • Systemanskaffelser og tilhørende kravspecificeringer
  • Tilbudsevalueringer og forhandlinger
  • Indsigt i EU-udbud og SKI-tildelinger
  • Kontrakt- og leverandørstyring

Herudover har du gode kommunikative evner, særligt på skrift, og du har været vant til at varetage interessenthåndtering herunder formidling af komplekse budskaber mellem såvel forretning som IT.

Du brænder for at rådgive kunderne om processen og efterfølgende selv projektlede udbudsprocessen. Det betyder i praksis at du rådgiver og udfolder dit kendskab til de grundlæggende udbudsregler, samtidig med at du ved hvordan IT-projekter gennemføres og implementeres, såvel agilt som vandfald.

Du trives i en konsulentkontekst, hvor projekter og kunder skifter, og du er god til, på kort tid, at skabe tillidsbaserede relationer.

Vidensdeling og flere roller
Da stillingen er nyoprettet, skal du være i stand til at klæde andre på med din viden, og de erfaringer du har gjort dig i markedet. Med andre ord, lærer og løfter du dine kollegaer i leverandørudvælgelse, udbudsprocesser og kontraktstyring. Derudover forventer vi, at du bidrager til rekruttering af nye kollegaer til vores team.

Vi måler ikke på salg og timer…
I Trustworks måler vi ikke på salg og timer, men på dine samlede bidrag til Trustworks indenfor pejlemærkerne viden, team og værdi. Givet vores navn, har vi også tillid til, at du godt selv kan håndtere sammensætningen af din hverdag og hybriden mellem kunden, Trustworks og dig selv.

Viden er et vigtigt område for os, så du skal bestandigt udvikle dig: gennem kundeopgaver samt med dit personlige kompetencebudget, som du selv skræddersyr brugen af.

Samlet set synes vi, det giver et sted, hvor vi skaber nogle gode løsninger til vores kunder og en fed arbejdsplads med et stærkt kollegaskab.

Our Culture

Trustworks DNA is defined by the people who work here.
Together we live and develop our culture and our reason for being.

Do also check out the interviews with a few of our consultants.

Vi glæder os til, du bliver en del af os

Send din ansøgning på email og beskriv kort din motivation for at søge.

… eller ring til Senior Acquisition Specialist Lars Ole Kruse på 2272 9800, hvis du vil vide om om Trustworks som arbejdsplads.